Det er en kort og næsten smertefri behandling. Virkningen af behandlingen indsætter efter omkring 10 dage, og varigheden er typisk 3-4 måneder.
Kosmetisk behandling med Botox® har effekt på mimiske rynker forårsaget af muskelaktivitet og er derfor begrænset til dette, men i medicinsk ikke-kosmetisk sammenhæng har Botox® dog en lang række andre anvendelsesområder.
En forundersøgelse er gratis. Vi rådgiver, vejleder og vurderer. En forundersøgelse vil oftest kunne give svar på mange af de tanker og overvejelser, du har gjort dig. Book tid til en uforpligtende samtale og lad vores team vejlede dig. Forundersøgelsen skal i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bestemmelser være foretaget senest 48 timer før en behandling med botox eller filler påbegyndes. Ved forundersøgelsen sikres, at vi har mulighed for at tilbyde dig behandling. Vi afstemmer muligheder og forventninger til behandlingen.
Vores team stræber mod at skabe resultater der underbygger din personlighed med et friskere og måske yngre udseende. Ofte vil effekten være tydelig for dig selv, mens dine omgivelser blot vil bemærke et mere friskt og glattere udseende. Vi planlægger behandlingen i samråd med dig. Vi stiller vores erfaring og ekspertise til rådighed for at rådgive og vejlede dig hen mod den bedste udgave af dig selv.
I LOOKZ anvender vi den originale Botox® til rynkebehandling. Over en lang årrække har et stort antal studier og flere hundrede millioner behandlinger over hele verden bekræftet, at der er tale om et sikkert og effektivt produkt
Botox® var det første produkt, der i 2002 blev godkendt af Food and Drug Administration (FDA) til kosmetisk behandling af bekymringsrynker. I dag er Botox® godkendt som behandling til panderynker, bekymringsrynker og smilerynker.
Vi anbefaler, at du læser denne information før eventuel behandling.
Enhver behandling i Klinik LookZ er forudgået af en forundersøgelse. Forundersøgelsen skal i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bestemmelser være foretaget senest 48 timer før en behandling påbegyndes. Det er ligeledes et krav, at der, forud for kosmetisk behandling, foreligger fotodokumentation, som arkiveres i journalen.
Ved forundersøgelsen sikres, at vi har mulighed for at tilbyde dig behandling. Vi afstemmer muligheder og forventninger til behandlingen. Vi gør os på klinikken umage for at anvende Botox® på en måde, så din naturlige skønhed bevares. Vi stiler mod et friskere og måske yngre udseende, der fremstiller dig som den bedste udgave af dig selv. Ofte vil effekten være tydelig for dig selv, mens dine omgivelser blot vil bemærke et mere friskt og glattere udseende.
Vi planlægger behandlingen i samråd med dig. Det afhænger af dosis, hvorvidt Botox® skal lamme eller afslappe musklerne. Det er muligt at reducere rynker ved blot at give Botox® som muskelafslappende middel og derved bevare ønsket mimik.
Hele proceduren varer normalt mindre end 10 minutter.
Det er hensigtsmæssigt, at der på behandlingsdagen forud for behandling anvendes så lidt make-up som muligt.
De aftalte områder afrenses med sprit. Herefter indsprøjtes Botox® i de valgte muskelområder med en meget tynd kanyle efter gældende retningslinjer. Der anvendes normalt ikke lokalbedøvelse.
Ved selve indsprøjtningen mærkes en kortvarig svie. Der kan være kortvarig hævelse i injektionsområdet og forbigående punktblødning.
De anførte mængder er den anbefalede dosis. Der vil forekomme individuel variation. Læs mere her.
Eventuel blødning ophører efter få minutter, hævelsen er oftest væk efter 10-15 minutter. Ganske let rødme ved indstikssteder kan forekomme i timerne efter proceduren.
Undgå at påføre cremer, salve, lotion eller tilsvarende på stikstederne i minimum 6 timer efter behandlingen.
Indtagelse af varme drikke eller alkohol samt pulsintensiv motion og solbadning på dagen for behandlingen er alle faktorer, der kan øge risikoen for blå mærker.
Det er tilladt at køre bil efter behandlingen.
Efter 5-8 dage indtræder effekten af behandlingen gradvist. Efter 10-14 dage er der vanligvis fuld virkning. efter 3-4 måneder begynder effekten at klinge gradvis af.
Som ved alle andre medicinske behandlinger kan der være forbundet bivirkninger og komplikationer til behandling med Botox®.
Forbigående blå mærker er den hyppigste komplikation. Hvis der forekommer hævelse, ømhed eller misfarvning kan dette reduceres med is-pakninger på de behandlede områder i 15 min hver 2. time på selve dagen. Hvis misfarvning opstår, vil det typisk forsvinde i løbet af 6-10 dage.
Inden for de første 24-48 timer forekommer mindre hyppigt hovedpine og milde influenza-lignende symptomer. Sjældnere forekommer svimmelhed, mundtørhed, kvalme, følelsesløshed, døsighed og hududslet. Der kan meget sjældent forekomme lammelser i ansigtet, såsom hængende øjenlåg og pande.
Personer i medicinsk blodfortyndende behandling er i risiko for blødninger ved alle former for invasiv behandling. Levertran og fiskeolie er blodfortyndende i mild grad. NSAID-produkter som Ibumetin, Ipren og tilsvarende virker ligeledes blodfortyndende.
Gravide eller ammende kan ikke tilbydes behandling med botox. Personer med visse neurologiske lidelser som for eksempel myastenia gravis kan ikke tilbydes botox behandling.
Medindregnet i behandlingens pris er en eventuel kontrol efter 2 uger. Her kan resultatet vurderes, og der kan foretages mindre korrektioner, såfremt der er behov for dette.
Vi opdaterer løbende samlingen af før og efter billeder. Det kan være god vejledning at se resultatet før og efter behandling, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den enkelte behandling er med meget individuelt resultat ikke alene fra person til person, men også fra behandling til behandling hos den enkelte.
Vi anbefaler, at du læser denne information før eventuel behandling.
Enhver behandling i Klinik LookZ er forudgået af en forundersøgelse. Forundersøgelsen skal i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bestemmelser være foretaget senest 48 timer før en behandling påbegyndes. Det er ligeledes et krav, at der, forud for kosmetisk behandling, foreligger fotodokumentation, som arkiveres i journalen.
Ved forundersøgelsen sikres, at vi har mulighed for at tilbyde dig behandling. Vi afstemmer muligheder og forventninger til behandlingen. Vi gør os på klinikken umage for at anvende Botox® på en måde, så din naturlige skønhed bevares. Vi stiler mod et friskere og måske yngre udseende, der fremstiller dig som den bedste udgave af dig selv. Ofte vil effekten være tydelig for dig selv, mens dine omgivelser blot vil bemærke et mere friskt og glattere udseende.
Vi planlægger behandlingen i samråd med dig. Det afhænger af dosis, hvorvidt Botox® skal lamme eller afslappe musklerne. Det er muligt at reducere rynker ved blot at give Botox® som muskelafslappende middel og derved bevare ønsket mimik.
1. klasses kosmetiske behandlinger i hjertet af Aalborg med udsigt over Limfjorden.
© Copyright 2024 Klinik LOOKZ
CVR: 27869165
To provide the best experiences, we and our partners use technologies like cookies to store and/or access device information. Consenting to these technologies will allow us and our partners to process personal data such as browsing behavior or unique IDs on this site and show (non-) personalized ads. Not consenting or withdrawing consent, may adversely affect certain features and functions.
Click below to consent to the above or make granular choices. Your choices will be applied to this site only. You can change your settings at any time, including withdrawing your consent, by using the toggles on the Cookie Policy, or by clicking on the manage consent button at the bottom of the screen.